fredag den 18. september 2015

1 MÅNED I ARGENTINA

Tiden flyver afsted... Jeg har i dag været her i præcis en måned. For præcis en måned siden landede jeg i Argentina, og flyttede her til City Bell. Det har været en helt fantastisk måned, med masse fede oplevelser. Det har også været en hård måned, det er ikke nemt at rejse til et helt nyt land og at skulle starte en hverdag op der. Men det skal ikke være for det, denne her måned har stadig været helt fantastisk. Jeg er blevet taget så godt imod, og har den sødeste værtsfamilie og har fået det bedste nye venner. Jeg har fået den bedste mulighed, og er allerede sikker på at jeg har taget den bedste beslutning i mit liv. Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor taknemlig jeg er. Jeg har nydt min første måned her i Argentina fuldt ud, og ser frem til de næste 10 måneder i dette fantastiske og glade land i Sydamerika, Argentina.

Lidt om den sidste tid...

Jeg ligger nu syg for 6. dag, og 5. dag hjemme fra skole. Så må nok være ærlig og sige, at der ikke rigtig er sket det store her i ugens løb. En tur hos lægen i går, og til spanskundervisning i tirsdag. Dog også hurtigt besøg af Signe (dansker) mandag, og Lara (tysker) tirsdag, hvor vi så fulgtes til spansk. Resten af tiden har jeg bare ligget foran tv'et eller i sengen. Og drukket te og spist halspastiller i lange baner, og hvad der nu eller kan hjælpe.

Jeg går til spanskundervisning med næsten alle de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt, og tirsdag var første gang vi mødtes. Det var rigtig fedt at møde alle de andre. Jeg skal gå til spanskundervisning tirsdag og torsdag, så skulle også have været der i går, men det blev erstattet med en tur til lægen istedet :/

Men til gengæld skete der lidt i sidste uge, og i weekenden.

Jeg var i sidste uge til mit første Rotary møde i Argentina, i Rotary klub City Bell. Det var super rart at møde alle medlemmerne, og se Rotary inde fra. Fyldt med Rotary skilte.  Fik også taget et billede til lokalavisen, sammen min værtscounsellor og præsident.

Jeg havde fri fra skole i fredags, da det var lærernes dag. Så jeg var fredag på Cafe med to af mine veninder fra skolen. Derefter var jeg til "Tela", som jeg også fortalte jer om i sidste indlæg. Jeg vil vedlægge nogle billeder.

Jeg havde lørdag aften besøg af min anden værtsfamilie, det var super rart at møde dem. De var rigtig søde.  Jeg havde lavet Ris ala Mande til dessert. Det var lidt udfordrende at finde noget der kom tæt på grød ris. Kirsebærsovs er heller ikke noget de har. Men vi fandt noget godt ris, og så klarede vi os ellers med syltede kirsebær. Det var meget blandet hvad de syntes om det. Nogle elsker det, mens andre ikke rigtig bryder sig om det. Men for mit vedkommende var det bare rart med noget dansk mad. Jeg havde jo på daværende tidspunkt efterhånden klaret mig 4 uger uden.

Jeg var søndag med mine værtsforældre og yngste søster til immigrationsfestival. Her blev der sagt velkommen og fejret immigranterne i Argentina. Det var ude ved "Río de la plata", en flod der ligger i mit område. Oversat "sølvstrømmen". Her kom skibene sejlene, med det der skulle forstille immigranter. Det var super fint, med det der skulle forstille immigranter. Det var super fint, med taler og god musik. Der var ikke rigtig noget med Danmark, selv om jeg hår hørt om danske immigranter her i Argentina. Det tætteste vi kom på DK, var et svensk flag...
Nationalsangen blev sunget (hvilket den bliver hele tiden). Og alle de immigrant udklædte personer og de internationale dronninger, gik gennem en gang mellem publikum. Her blev der flaget med det Argentinske flag.
Syntes det var super fint at man fejrede immigranterne og ønskede dem velkommen til Argentina.

Jeg tager imorgen til Rauch, en by lidt mere nord på. Her er begge mine værtsforældre vokset op, så her skal jeg møde hele deres familie. Det glæder jeg mig til.

Jeg skal ikke ret meget i skole i næste uge, og har fri mandag og fredag, da det er næste uge min klasse og parallelklasse er i Salta. Så min værtssøster og jeg har en tur til BA i tankerne.

Håber i har det godt der hjemme, bedste hilsner fra Argentina!
Julie










 

søndag den 6. september 2015

2 uger i skolen, Buenos Aires, república de los niños...

Hej allesammen!

Jeg har fået lidt at se til med skolen, selvom jeg ikke forstår størstedelen. Jeg undskylder mange gange for min manglende aktivitet.

Det hele går super godt og jeg har det fedt. Jeg er landet i verdens sødeste og kærlige familie. De er super søde til at tage mig med til en masse ting, har bl.a. været en tur i Buenos Aires. Min værtssøster Clara tog mig også med til en fødselsdagsfest med hendes venner, det var super sjovt at prøve. Musikken er fantastisk og hofterne svinges en hel del (selv drengenes hofter var mere løse, end mine).
Har efterhånden vænnet mig til det hele, og er også begyndt at reagere på mit navn hernede (udtales anderledes end i DK).
Jeg er også begyndt at forstå lidt af det spanske, og det går helt klart frem af.

Som skrevet i titlen så har gået i skole 2 uger, her i Argentina. Det har været meget spændende at få et indblik i hvordan det argentinske skolesystem fungerer. Det har både været hårdt og godt at starte skole. Det er dejligt at have noget at tage sig til. Dog er det også nogle hårde og lange skoledage. Efter skole er jeg godt træt, sprogvanskeligheder, uforståelige timer, og nye indtryk hele tiden, kan til tider godt være ret udmattende. Jeg kan kun følge med i engelsktimerne, her vil min lærer endda have mig til at hjælpe med at undervise mine klassekammerater (Engelsk niveauet her, er ekstremt lavt)
Folk her nede har for det meste været gode til at sige hej, på trods af vi ikke rigtig altid kan snakke sammen. Det strømmer også ind med Facebook ansøgninger, selv fra lærerne på skolen. Det er rigtig rart at folk er så imødekommende, dog er der også dem det bare glor. Jeg ser jo ikke ud som dem...

Lidt om skolen. Jeg har på min skole i Danmark været vant til at alt forgår på Laptop, Smartboard, og for den sags skyld også på Smartphone. Det er stik modsat her. Her er det på den gode gamle grønne kridttavle og noter på papir, det kan vist også godt ses på min håndskrift at jeg er vant til noget andet. Mine noter er for det meste bare tegninger. Totalt tidsfordriv. Reglerne omkring elektronik er også en del strengere, telefonen er helt udelukket i pauserne. Egentlig er det helt fint, så får man snakket en masse i pauserne. Nogle gange er der også høj musik i skolegården, det er super fedt. Jeg elsker virkelig musikken her.
Forholdet til lærerne er også anderledes end i DK. Her skal vi rejse os op når læreren ankommer til klasselokalet. Vi kalder ikke læreren ved navn, men for "lærer" eller "fru." og "hr.". Og fordi jeg går på privatskole, går jeg også med skoleuniform. Det er nu egenlig meget sjovt at prøve, og også en del nemmere om morgenen ;).

Jeg var i sidste weekend med min værtsfamiliefamilie på tur i Buenos Aires. Det var min første tur i byen Buenos Aires. Det var så flot. Vi var i den gamle del af BA, på et marked og senere på cafe. 
Det var så flot, og jeg havde slevfølgelig været så smart at glemme mit kamera. Heldigvis havde min værtssøster husket sit, og jeg fik også taget nogle billeder på telefonen (flere billeder kommer også senere). 
Da vi havde været på markedet i nogle timer og havde været en tur på cafe, kørte vi hjem til min ældste værtssøster Camila. Camila bor i indre BA, i en lille super hyggelig og fin lejlighed. Vi tog om aftenen ud at spise, her skulle jeg prøve noget de kalder Milanesa. Milanesa kan sammenlignes lidt med en wienerschnitzel, bare med enten kylling eller ko. Det var en super hyggelig tur, og jeg er 100% sikker på jeg skal til BA igen. 

Jeg var fredag ude at spise med min værtssøstre og min værtsfar, det var så hyggeligt. Nyder virkelig deres selvskab. 

Jeg er startet med min værtsøster til noget der hedder "Acrobacias en tela", som jeg går til hver lørdag, det var jeg også til i går. Det er nok det man vil beskrive som akrobatik i snore lavet af en speciel form for stof. Det er super hårdt, og kan mærkes i mave og arme, flere dage senere. 

Jeg var i dag (Søndag), i en park kaldet "república de los niños". Oversat: Børne republikken. Det er en form for forlystelsespark, bare også med en stor park og en sjov lille by. Her var jeg med Lara (tysk udvekslingsstudent) og hendes værtsfamilie, som havde været så søde at invitere mig med. Vi gik lidt rundt i den lille by, med både kirker, banke og biblioteker. Vi tog efterfølgende et lille lokomotiv tog rundt i hele parken. Et tog der ikke var ventetiden værd. Det kørte så super langsomt (gør toge egentlig generelt her), toget lød som noget der var ved at falde sammen, plus at togføreren var elendig til at køre toget. Haha! ej, det var nu fint nok. Vi gik lidt rundt i parken, her var en super flot sø som vi satte os ved. Det har været en super hyggelig dag.

Jeg nyder virkelig at opleve Argentina.

Lidt om hvad jeg har fortaget mig den sidste uge.
Jeg håber i alle har det godt hjemme i DK!

- Julie <3