søndag den 10. maj 2015

Et år i Buenos Aires, Argentina

Hej!
Mit navn er Julie Kailow og jeg er 16 år gammel.
Jeg har oprettet denne blog da jeg skal være udvekslingsstudent i Argentina, Buenos Aires 2015 - 2016. 
På denne blog kommer i til at kunne følge med i optakten, tanker, oplevelser, kulturen, Argentina og meget mere om mit udvekslingsophold.





Jeg rejser med organisationen Rotary som jeg vil komme lidt nærmere på i et senere indlæg.
Jeg bliver sendt af sted af Brønshøj Rotary klub, som jeg er meget taknemlig for vil være med til at gøre dette muligt for mig.








Jeg skal bo i distriktet MD – 4915, der dækker Buenos Aires, hovedstaden i Argentina.
Jeg skal bo i en forstad til Buenos Aires, som hedder City Bell, med ca. 80.000 indbyggere. City Bell ligger omkring 45 min. Fra Buenos Aires og ligger 10 km fra La Plata, som er hovedstaden af Buenos Aires provinsen. Jeg skal gå på en skole ved navn Padre Jóse Dardi, med ca. 450 elever.
Jeg har indtil videre fået to værtsfamilier, familien Rosales og familien Fazio, begge familier virker rigtig søde. 
Jeg vil fortælle lidt om mine værtsfamilier i mit næste indlæg.











Så vidt jeg kunne forstå på en af mine værts søstre, hedder min værtsklub City Bell. Jeg er virkelig taknemlig for de vil modtage mig. Jeg kender ikke så meget til min værtsklub endnu, men glæder mig til at lære dem at kende.

Der er i dag 99 dage til at jeg tager af sted, jeg glæder mig helt vildt. Det er lidt vildt at tænke på om 99 dage tager jeg væk fra alt i lille Danmark til et helt nyt land og en hel ny kultur.

Det var lige en hel masse information, hvis i har nogle spørgsmål så skriv endelig i kommentaren eller send en mail: julleyoughurt@hotmail.dk

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar